Cryorør

Cryorør

Opgaven gik ud på, i samarbejde med ingeniørselskabet Kapacitet samt Hvidovre Hospital, at fremstille et værktøj samt støbe et Cryorør på Ø 11 x100 mm. og et dertilhørende skruelåg.

Godstykkelsen var generelt1 mm, men røret var udformet med fire spor udvendig, som efterlod en godstykkelse i sporene på kun 0,15. Tillige var der udvendige knaster ved sporene, hvorpå låget kunne påskrues.

Ideen var at det nedfrosne rør med væske, kunne tages op af beholderen, og knækkes i de dertil indrettede spor, Derefter lukkes med skruelåget, og man havde derved flere små beholdere med den samme væske.

Udfordringen bestod i at undgå at den lange kerne kæntrede under sprøjtestøbeprocessen.

Dette opnåede vi ved et stabilt opbygget værktøj med et langt støtteleje for kernen, og samtidig blev de to indløb på begge sider af kernen, under flere afprøvninger, finjusteret ved at åbne dem op enkeltvis, med blot et par hundrededele af gangen. Dette lykkedes hvor det afslutningsvis endte op med en forskydning i godset på mindre en 0,05.

 

Da opgaven var et forsøg med en begrænset volumen på kun 1000 rør og 5000 låg, var denoplagt til vores stamformekoncept. Vi kunne koncentrere os om kerner og indsatse, og mindre end fjorten dage efter opstart var vi klar til afprøvning i støbemaskinen.