Værktøjsmager-branchen har løbende behov for nye velkvalificerede medarbejdere. Uddannelsen til værktøjsmager tilbyder en unik kombination af solidt håndværk og teknologi på et højt plan og danner derfor et særdeles godt grundlag for et fremtidsorienteret karriereforløb.
Uddannelsen består af en praktisk og en teoretisk del, der er koordineret på en sådan måde at såvel håndelag som teknologisk formåen udvikles optimalt.
Den praktiske del af uddannelsen foregår på lærestedet, medens den teoretiske del varetages af de tekniske skoler i Skive og København, hvor man råder over det nyeste udstyr og konstant er på forkant med den teknologiske udvikling.
Yderligere oplysninger:
Skive Tekniske Skole
København Tekniske Skole